Præsentation af tekst- og arbejdshæftet
El viaje por Latinoamérica er et begyndersystem, der har fokus på at give dig viden om den spansktalende verden, samtidig med at det opbygger og træner et basalt ordforråd samt grundlæggende grammatik.
Materialet følger Santiago, en ung spanier, som i sit sabbatår rejser rundt i Latinamerika med sin kæreste María. Undervejs bliver både de (og du) klogere på Latinamerikas historie, kultur, natur og samfund.
Kapitlernes opbygning
Hvert kapitel tager udgangspunkt i en kort tekst på enkelt spansk og er ledsaget af gloser.
Vi opfordrer dig til at træne kapitlets temagloser (fra kap 3-15), inden du læser teksten, da disse gloser ikke indgår i selve teksten. Temagloserne er markeret med dette symbol: 
Temagloserne findes på Quizlet. I gratisversionen har du adgang til funktionerne flashcards, match og learn, hvis I logger ind fx via jeres skoleemail.
Samtaleark
Til kapitlerne 2–15 hører der et eller to samtaleark, som hjælper dig med at lære gloserne og danne enkle sætninger på spansk. Jo hurtigere du kommer i gang med at tale spansk, desto sjovere bliver det! :)
Den supplerende hjemmeside
El viaje por Latinoamérica har en supplerende hjemmeside, hvor du finder:
- Lydfiler med oplæsning af teksterne
- Lydfiler til ‘Preguntas inspiradoras’ på samtalearkene cap. 4 – 15 med eksempler på svar
Quizlets med kapitlets temagloser (alle gloser findes også i hæftet). For at tilgå Quizlet skal du oprette en profil – brug gerne din skolemail. Gratisversionen giver adgang til flashcards og matching-øvelser.
Supplerende digitale opgaver, der opdateres løbende
En digital bladreversion af teksten, så du kan følge med, selv hvis du har glemt dit tekst- og arbejdshæfte
Hjemmesiden skal ses som et supplement til hæftet.
¡Que disfrutes y aprendas!
Lærke Marie Ryge og Camilla Jürgensen
